Menu

Sparekassen Kronjylland støtter det lokale foreningsliv

image
Simon Vittrup Olsen
27. september 2021 kl. 12:47

Sparekassen Kronjylland har med deres gavefond valgt at støtte Sørby Fodbold i deres arbejde med at skabe en bedre klub for deres nuværende og kommende medlemmer.

Sørby Fodbold er i god vækst på medlemssiden og med hensyn til frivillige. Samtidig arbejdes der kontinuerligt med at forbedre faciliteterne på fodboldbanerne ved Sørbyhallen. I den forbindelse har Sparekassen Kronjylland Gavefond valgt at støtte klubben med kr. 25.000 til indkøb af en måltavle. Måltavlen vil give Sørby Fodbold mulighed for at give både tilskuerne og spillerne på banen en mere helhedsfuld oplevelse af at være til fodbold.

Afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands afdelinger i Slagelse og Fuglebjerg Peter Andreasen udtaler i forbindelse med udleveringen af fondsmidlerne at Sparekassen Kronjylland er meget glade for at kunne støtte de lokale idrætsforeninger og at de med glæde har valgt at støtte Sørby Fodbold i deres arbejde med at skabe en bedre og mere attraktiv fodboldklub for deres nuværende og kommende medlemmer. Samtidig fortæller han, at fodboldklubbens placering mellem deres to afdelinger i Slagelse og Fuglebjerg også gør det oplagt for dem at vælge Sørby Fodbold til at modtage deres støtte.

Næstformand og sportslig ansvarlig i Sørby Fodbold Simon Vittrup Olsen er naturligvis meget glad for støtten fra Sparekassen Kronjyllands gavefond. ”Det er med stor glæde og taknemmelighed at vi modtager denne støtte. Vi arbejder konstant på at udvikle vores klub, og med støtten fra Sparekassen Kronjyllands gavefond kan vi nu igen give vores tilskuere og spillere en mere fyldestgørende oplevelse af at komme til fodbold i Sørbymagle. Vores nye måltavle er allerede i brugt til stor glæde for alle i klubben. Med måltavlen vil vi også kunne give vores sponsorere endnu mere opmærksomhed i lokalmiljøet samt vise startopstillinger og målscorere.

Peter Andreasen fra Sparekassen Kronjylland var ude at overrække fondsmidlerne til Sørby Fodbold i forbindelse med ungdomsholdenes træning, og det var til stor glæde for klubbens U13 drenge og U14/U15 piger at de modtager støtten på vegne af klubben.

Luk