Menu

Program til Weisleder Cup 2020

image
Simon Vittrup Olsen
17. januar 2020 kl. 15:09

Fredag den 24. og lørdag den 25. januar afholder Sørby Fodbold et stort indendørsstævne i Sørbyhallen for op mod 430 både børn og voksne.

Sidste år genopstod Sørby Fodbold indendørsstævne Weisleder Cup efter nogle års pause med et rekordstort antal voksenhold. I år er stævnet blevet udvidet med børn, unge og en damerække, med stor succes. Alle årgange er blevet fyldt op, og der er flere af årgangene hvor der er ventelister. Formanden for Sørby Fodbold, Brian Christensen udtaler "Vi er utrolig glade for, at vi har haft så stor en succes med at skaffe hold til vores stævne. Vi har tidligere haft hold bl.a. fra København og Odense og i år har vi igen hold fra København og for første gang også fra Sverige."

I år ville der som noget nyt også være en dj under hele stævnet som forhåbentligt kan være med til at lave en fantastisk stemning sammen med alle de børn og voksne, som ligger vejen forbi Sørbyhallen fredag og lørdag. “Når vi som en lille lokal klub kan afholde et stævne af sådan en størrelse, med op mod 430 fodboldspillere og endnu flere tilskuere. Det gør en utrolig glad og giver en lysten og troen på at det store frivillige arbejde man gør i klubben er noget værd” fortæller medarrangør og bestyrelsesmedlem i Sørby Fodbold Simon Vittrup Olsen. Fredag aften spiller herresenior og oldboys, mens der hele lørdagen er kampe for børn, unge og damesenior.

Luk