Menu

Fantastisk forår i Sørby Fodbold

image
Simon Vittrup Olsen
02. juli 2021 kl. 16:49

Det har været et helt fantastisk forår for Sørby Fodbold. På trods af nedlukning og mange restriktioner er det lykkes Sørby Fodbold at tiltrække dobbelt så mange frivillige og øge deres medlemstal med 50%.

Året startede ikke så godt for landets idrætsforeninger. I to måneder skulle de være lukket ned, og det fik mange til at frygte en stor tilbagegang af medlemmer som mange oplevet det efter den første nedlukning af landet sidste år. Men sådan er det ikke gået hos os. Siden 1. marts har vi startede to nye hold med stor succes, næsten fordoblet vores antal af frivillige fra 12 til 22 og øget vores medlemstal fra 100 til 145.

Især de to nye hold med Bold og Bevægelse for de 2 til 4 årige og et børnehavehold har virket godt til et øget medlemstal. Men også et hold som vores Damesenior har oplevet en stor medlemstilgang, fortæller Simon Vittrup Olsen der er Sportslig ansvarlig. Han beretter ligeledes om at alle vores hold i foråret har fået flere spillere og at der rundt i hele klubben er kommet flere frivillige til.

I Sørby Fodbold har vi også i foråret præsteret godt sportsligt. Vores U16 hold tilmeldte sig hele 2 niveauer over hvad de før har spillet og endte på en flot 3. plads. Holdets træner Claus Serup kunne i forbindelse med deres sidste hjemmekamp fejre sit 10 års jubilæum i klubben, hvilket blev fejret af både klubben og holdet. Vores Herresenior hold der blev oprettet sidste sommer præsteret et brag af et forår og sikrede sig med maksimumpoint oprykning til serie 4, samtidig med at de også nåede helt frem til semifinalen i Sjællandsmesterskaberne.

Vores forår blev afsluttede med en stor EM-fest i forbindelse landsholdets EM-kamp mod Finland. Her spillede flere af vores hold kampe, samtidig med at der også var arrangeret hoppeborg, skudmåler, menneskelig bordboldturnering og dagen sluttede selvfølgelig af med at man overværede landskampen. Dagen var en stor succes til trods for at den ikke sluttede så godt med Christian Eriksens ulykke.

Hvis du også kunne tænke dig at blive en del af vores fodboldklub enten som spiller, træner eller andet, så kan man finde meget mere om klubben her på vores hjemmeside eller på Facebooksiden Sørby Fodbold.

 

Sørby Fodbold har følgende hold:

Bold og bevægelse for 2 til 4 årige

Børnehavehold for piger og drenge i årgang 2015-2016

Drengehold for 2009-2011

Pigehold for årgang 2007-2008

Drengehold for årgang 2005-2006

Damesenior hold for alle fra 15 år og ældre

Herresenior hold for alle fra 16 år og ældre

Herre veteraner for alle fra 45 og ældre

Motionshold for mænd fra 15 år og ældre

Luk