Menu

Årsberetning 2021

image
Brian Christensen
27. februar 2022 kl. 08:00

Lørdag den 26. februar afholde vi i Sørby Fodbold vores årlige generalforsamling. Herunder kan i læse vores årsberetning som blev læst op for de fremmødte.

Endnu et fodbold år i Sørby Fodbold er gået på godt og ondt! Efter al den her corona-krise som har gået udover meget aktivitet, så har vi efter fremgang i 2020, måtte indse at vi er kommet lidt ned på jorden vedr. medlemmer i 2021

Hvis vi starter med de små, så har Karina startet bold og bevægelse op i år med stor succes. De startede rigtig mange, men i efteråret var de færre spillere. I starten af sommeren kom Nicholine så også til da de blev delt op i alder, så det håber vi kan blive mere brugbart og der er nok til det. Vores drengehold årgang 2009-2011 som Jens i en del år har haft, har også gjort det godt. De har dog været presset på træner-fronten, da Simon måtte tage over i efteråret sammen med Phillip. De store U17 drenge som Claus og Ruhne har haft i mange år, er blevet splittet lidt pga. efterskole, men til stor overraskelse lykkedes det dem alligevel at samle et hold. En flot 3. plads i foråret i niveau 1, da hele styrken var samlet, blev afløst af et svært efterår, da alle de nye skulle spilles sammen. Pigeholdet som Daniel har, spillede 8-mands i foråret med stor succes. Men holdet lukkede desværre i efteråret pga. spillerflugt til især B73. Damesenior som Eva træner fik mange nye i foråret. De sluttede nederst i rækken, men de spiller også kun for hyggens skyld. Det gør de gamle veteraner også. De kom i en gode række i foråret, og blev nr. 4, meget bedre i efteråret med en 2.plads, også her har vi fået nye yngre kræfter på holdet. Motionsholdet er fortsat en succes, der kommer stadig nye til, og 3. halvleg bliver her mere og mere hyggeligt.

Vores stadig nye herresenior hold er den største succeshistorie, som vi startede op sommeren 2020. Oprykning til Serie 4 blev en realitet allerede det første år i sommeren 2021. Vi fik ansat Kim Eriksen en god gammel Sørby-mand med hjertet det rigtige sted. Han fik sammen med assistent Can og holdleder Nicolai lynhurtigt samlet et endnu stærkere hold sammen, og i efteråret 2021 overvintrer de på 1. pladsen, direkte med kurs mod Serie 3. En fantastisk bedrift af hele teamet på så kort tid.

Af arrangementer har vi holdt EM-arrangement med åbningskampen på storskærm i hallen, en masse kampe om gennem hele dagen i de årgange der kunne, hoppeborg og oppustelig bordfodbold. Et rigtig godt arrangement men selvfølgelig lidt ødelagt af Eriksens kollaps. Vi har fået lavet siddepladser med sponsorskilte og en flot måltavle sat op, så der er rammer for seniorhold i de højere rækker når vi kommer dertil!!

Tak til alle vores sponsorer i 2021 KMS Rengøring, Sir Brian, KEK Byg, Vilcon, Sørby Auto, Palle Maler, LM Climatech, CL Murermester, Weisleder Nedrivning, Trailergaarden Ganstrup, Autogården Sørby og Sørby VVS.

Tak til alle vores frivillige gennem året, og især tak til trænerne og bestyrelsen. Og de fantastiske 4: Simon, Karina, Nikolaj og undertegnet tager heldigvis et år mere, også har vi fået en ekstra ny ind : Velkommen til Peter i bestyrelsen , så der er nye gode tider på vej i Sørby Fodbold, selvom vi stadig har udfordringer med de årgange vi mangler spillere i.

Formand Brian Christensen

 

Bestyrelsen i Sørby Fodbold er efter generalforsamlingen:

Formand: Brian Christensen

Næstformand og Sportslig ansvarlig: Simon Vittrup Olsen

Materialemand: Nikolaj Brødsgaard Beck

Kontingentopkræver: Karina Kirkeby

Sponsoransvarlig: Peter Gamborg

Luk